I går var det min fødselsdag – hip hurraaaaa for mig :)

Nå, men i går havde jeg fødselsdag. På mange måde en følelsesladet og underlig dag, men i den grad også en vidunderlig dag. Sådanne dage har jeg mange af for tiden. Dem, hvor det indeholder modpoler af svære følelser og en dejlig glæde over alt det gode jeg oplever og kan være taknemmelig for. Når jeg ser på mine dage, så tænker jeg, at jeg nu er det mennesker, som indeholder begge poler. Nogen dage oplever jeg det indre kaos, andre dage ikke, og nogle dage er begge dele der. Jeg er ikke længere det menneske, som skal finde tilbage til den jeg var før stress. For det menneske er på mange punkter væk. Min følsomhed for belastende situationer er…

At få tilkendt fleksjob

Min sygemelding er nu ved en ende….. næsten 4 år som sygemeldt efter et massivt stresskollaps. Det hele har sendt mig ud i den vildeste tur af indre kaos, og uro. Det har betydet et farvel til gamle venskaber, et opbrud med mange gamle og uhensigtsmæssige mønstre, en erkendelse af, at jeg har behandlet mig selv virkelig dårligt i mange år blandt andet. Og at jeg i øvrigt også har mødt mange mennesker gennem livet, som også har behandlet mig dårligt, og jeg har fundet mig i det. Det har heldigvis også betydet, at jeg har mødt nye og livserfarne mennesker, som er omsorgsfulde og gode, og som forstår at respektere hinanden på de vilkår vi nu hver især har….

Jeg har tudet – The ugly cry!

Jep du læste rigtigt!  I dag har jeg stortudet – The ugly cry. Og det er der en helt særlig grund til. I starten af året blev jeg opmærksom på, at jeg har en forsikring, som kan dække mit erhvervsevnetab i en eller anden grad, under min sygemelding. Så jeg skyndte mig straks at søge dækningen – jeg havde intet at tabe, men alt at vinde. I de seneste 6 måneder har jeg kæmpet en indædt kamp om, at få anerkendt mit erhvervsevnetab. Forsikringsselskabet har vævet lidt frem om tilbage, fordi kommunen og deres eksterne aktører igen og igen har bummet sig i min sag, og ikke har udarbejdet tilstrækkelige dokumentationer. Der har været så meget korrespondance frem og tilbage….

Jeg troede aldrig i mit liv jeg skulle tage det valg!

Bloggen har stået stille en periode, hvor jeg har haft brug for ro og at se indad. Da jeg for nogle måneder siden skrev det seneste indlæg om, hvorvidt stress kan medføre hjerneskade, var jeg ikke klar over, at jeg faktisk ville få det værre. Men det skete. En måned senere fik jeg flere stresssymptomer og endte med en fysisk udredning, men jeg følte også at mit humør generelt dalede. Så jeg valgte at kontakte min læge og få talt igennem, hvad vi skal gøre fremadrettet for at få ændret den dårlige cirkel jeg er i ift arbejdstid mv., så situationen ikke længere står i stampe. Jeg bad om, at blive testet for depression, hvilken var diffus, og lægen famlede…

Hjerneskadet?

    Tager hjernen skade af langvarig stress? Nogle mener det går over igen og andre at man bliver skadet i hjernen for altid. Efter nu at have været sygemeldt i hvad jeg selv synes er alt for lang tid, er jeg ved at være et sted, hvor jeg desværre tror at den skade jeg har fået af min stress er permanent – altså noget jeg skal leve med resten af mit liv. Ved sidste opfølgning med kommunen, sendte sagsbehandleren en brochure til mig om hjerneskader. Den er egentlig mindet på folk der har egentlige hjerneskader, pga ex blodpropper eller lign. Men hun mente, at der var nogle gode ideer til, hvordan jeg kan se på mine udfordringer. Som det…

Måske er det her grunden til stress er tabubelagt?

Under mit nuværende kollaps har jeg mærket en helt ny følelse. Jeg har taget mig tid til at mærke den, og finde ud af hvad det handler om. For det at mærke mine følelser sådan for alvor og rumme dem, men ikke skubbe dem væk, er noget jeg arbejder meget med. For det at rumme de tunge følelser, fandt jeg ud af for tid siden, ikke har været min stærke side. Derimod har jeg skubbet dem væk og op på hesten igen. Og jeg tror årsagen til det er flere ting. Nemlig at mange af os er vokset op med den der “tør øjnene og tag en kiks” mentalitet. Og så er det bare ikke så velset i samfundet at…

Jeg har en tilbagevendende udfordring

Det sidste indlæg var dejligt optimistisk. Jeg har lige læst det og synes det er dejligt at jeg for kun et par måneder siden var super optimistisk. Et sted siden har jeg mistet energien. Desværre. Jeg startede i praktik medio januar, og jeg er faktisk super glad for det. Det er et rigtig godt sted, og kulturen er rigtig fin (det har jeg aldrig rigtig oplevet før). Alligevel har der været omstændigheder der gør, at jeg i sidste uge have en voldsom stressreaktion, som stadig sidder i mig. Jeg valgte derfor at tage fat i den stresspsykolog, som jeg har været hos, og hun havde heldigvis er afbud i fredags (og jeg glæder mig over ikke at have haft brug…

Nyt år – ny energi

Når året nærmer sig sin afslutning kan jeg aldrig lade være med lige at tage et tjek på tilstandene. Hvordan har jeg det? Hvordan har familien det? Er jeg der hvor jeg vil være? 2017 blev absolut ikke det år jeg havde håbet. Alligevel kan jeg se tilbage på året, og virkelig prise mig lykkelig for, at jeg nu er et meget bedre sted end ved indgangen til 2017. Jeg har på mange måder fundet mig selv igen – en bedre version – som er langt mere tro mod mig. Jeg føler mig stærkere inden i, og kan med stolthed konstatere, at jeg faktisk har taget et langt større spring på den indre konto, end jeg havde troet og håbet….

Stram økonomi i sygemelding? Sådan supplerer du din indkomst uden problemer

Selv en garvet jurist som mig, kan overse diverse økonomiske tilskud m.v. Og det er lige netop, hvad jeg har opdaget i sidste uge!Sandt at sige, så er økonomien lidt stram, når man er langtidssygemeldt og modtager hvad der svarer til kontanthjælp. Det mange glemmer (ja også her) er, at man selv skal vide hvad man skal søge af forskellige midler. Kommunen har ikke nogen pligt til at fortælle dig, hvad du kan få af forskellige tilskud. Og derfor oplyser de det sjældent. Jeg har ikke oplevet, at være blevet vejledt eller orienteret. Jeg har selv fundet ud af diverse muligheder. F.eks. også hvordan Kommunerne beregner ydelser i forbindelse med ferie. Det har tidligere lavet et indlæg om Kommunens feriepengebrøler og udfaldet…

Hvordan spotter du din egen stress og tager det alvorligt?

De fleste – mig selv inklusiv – ser ikke selv stressen, før man ender i kollaps. Jeg støder med jævne mellemrum ind i mennesker i mit liv, som helt tydeligt oplever stress symptomer og endda nogle ret alvorlige af slagsen. Ofte prøver jeg på en meget pæn måde at sige “det du oplever der, er ret klassisk stress”. Men det fanger faktisk ikke rigtig, og de fleste fortsætter bare derudaf, uden forandring. De oplever stadig symptomer, men det går jo nok væk igen! (Eller også går det ikke væk) I øjeblikket kender vi herhjemme en, som har virkelig alvorlige stress symptomer, men som bare ikke selv kan se det. Vedkommende prøver at finde alle mulige andre forklaringer på, hvorfor kroppen…